”Alt liv har værdi”

 

Oplæg om Møllehuset mandag 26-11-2012 

Møllehuset Thisted blev stiftet i 1983, som et bosted for op til 14 svært fysisk og psykisk handicappede børn og unge i alderen 0-18 år. Børnene har mange, meget forskellige og ofte også flere diagnoser. Der er en stor og veluddannet personalegruppe, som består af pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeut og social- og sundhedshjælpere med flere. Bostedet er opdelt i to familiegrupper, Egegruppen og Fjordgruppen. Beboerne er opdelt efter deres diagnoser og handicaps, således at deres forskellige vanskeligheder og behov tilgodeses bedst muligt. Hvert barn har eget værelse, der er indrettet efter alder, det skal være et rigtigt hjem. Børnene går i børnehave/skole hver dag.

Møllehuset har stor udendørs legeplads, sansehave, gårdhave og indendørs er der et snoezelhus. Det vil sige et sansehus med forskellige rum f.eks. musikrum, massagerum, tumlesal og ”Det hvide rum” (giver ro).

Der er et tæt samarbejde med forskellige specialister indenfor det pædagogiske og sundhedsfaglige område (speciallæger, tandlæger/specialtandlæger, psykologer, fysioterapeuter, diætister, og mange flere).

    Det faglige fundament

Uanset hvor dårlig man er, har livet værdi – børnene skal have et godt liv. Møllehuset fokuserer på at have glade børn, det skal være et rart og hyggeligt sted. Derfor leves der også et så normalt liv som muligt. Der holdes traditionel juleaften med juletræ og julemad, gaver under juletræet, fastelavn og andre højtider. Der tages på ture og udflugter. I det hele taget er det meget vigtigt med aktiviteter for og med børnene, alle sanser skal påvirkes.

Holdningen er, at hvert enkelt barn er unikt. Møllehuset skal være et tryghedssted, hvor nærhed, omsorg og hensyn er i højsædet. Man analyserer hvert enkelt barn, og ser på hvor det er i sit liv, samt sørger for at inddrage familien. Man arbejder ud fra Maslows behovspyramide, KRAP (Kognitiv,Ressourcefokuseret og Anerkende Pædagogik) og Gentle teaching (dvs. at man ser et andet menneske som ligeværdigt, giver det enkelte menneske størst muligt indflydelse på sit eget liv og har et trygt og godt samvær med barnet). Det er nødvendigt med en meget struktureret pædagogik, da faste rutiner for det enkelte barn giver tryghed og ro.

 

Konkrete Arbejdsmetoder

Personalet opsamler meget viden omkring de forskellige diagnoser. Det er vigtigt med viden både på der faglige og det personlige plan. Barnets historie -familie, baggrund, vigtige livsbegivenheder mv.- skrives og beskives.

Kuno Beller-testen tages en gang årligt, for at se hvor meget barnet har udviklet sig, fysisk-psykisk, i forhold til sidst. (sproglig udvikling, leg, tankemæssig udvikling, motorik osv.)

Dokumentation og arbejdsmateriale

Møllehuset har pædagogiske og sundhedsfaglige analyser og målsætninger over året, der er gået, og over hvad barnet skal opnå det kommende år.

Der bruges kardex skemaer, der er individuelle observationsskemaer for det enkelte barn, hvor alt der sker i hverdagen registreres (mad, toiletbesøg, humør, oplevelser o.lign.).

Der er pædagogiske fokuspunkter i forbindelse med barnets udvikling (udviklingspædagogik).

Der er en detaljeret årsplan, hvor alle møder vedrørende beboere og personale, kurser, arrangementer osv.er beskrevet.

Der er en løbende kvalitetsudvikling/efteruddannelse i Møllehuset,

-jo dygtigere personale, jo bedre kan børnene blive hjulpet!

Pædagogisk tænker opgave – A.S. Neill

 

Alexander Sutherland Neill (1883 - 1973) blev født i Skotland og voksede op i et calvinistisk hjem. Opvæksten i dette strengt religiøse og især seksuelt fordømmende miljø fik stor betydning for Neills liv og for hans pædagogiske tanker – især om opdragelsens negative betydning. Han gik ind for ”den frie skole” og et antiautoritært system. Han gik også meget op i barnets selvregulering og respekten for barnet i det hele taget. I 1921 grundlagde Neill ”Summerhill-skolen”, hvor Neills pædagogik om selvrealisering er meget fremtrædende. Hermed menes der, at barnet selv kan og skal bestemme hvilke timer og aktiviteter, det ønsker at deltage i, og i hvilket tempo det skal foregå. Grundholdningen er, at børn bedst lærer gennem leg. Begrebet selvrealisering betyder også, at barnet ikke skal udsættes for færdige meninger og moral, men selv udvikle disse.

Neill tror på, at barnet er født uden ondskab, at det er de voksne, som skaber ondskaben i barnet ved undertrykkelse og tvangsmæssig tilpasning til normer, regler osv.

En grundlæggende værdi for Neill er selvregulering, der som tidligere nævnt betyder, at børnene har frihed til for eksempel selv at bestemme, hvornår de vil møde op og deltage i undervisningen. Den frie opdragelse er også vigtig for Neill, hvilket også går ind under selvregulering. Hermed menes der, at børnene leger frit, men under ansvar og fornuft.    

Målet med opdragelsen/pædagogikken er, at børnene bliver gladere, mere omsorgsfulde og mere ansvarsfulde.

Forholdet mellem børnene og de professionelle voksne skal være godt. De voksne skal kunne lide børn. Der skal dog være nogle regler, men de skal vedtages i et ligeværdigt samarbejde mellem børn og voksne på ugentlige møder, og der skal være konsekvenser, hvis reglerne overtrædes.

Lærerne skal respektere, de ønsker og interesser børnene har, og skal kunne fungere på lige fod med dem. Dette skal gøres gennem ærlighed, humor og interesse. Børnene skal behandles i overensstemmelse med deres alder og udvikling. Dog bliver larmende børn smidt ud fra undervisningen, men uden yderligere konsekvenser. Stemningen skal være præget af en tvangsfri og rar atmosfære, gensidig respekt og varme mellem børn og voksne. 

 

Supplerende læsning:

Supplerende læsning omkring Alexander Sutherland Neills´ liv:

C:\Documents and Settings\Louise Hove\Dokumenter\Downloads\ibj10B - Neill (2).mht

16 tanker om barndom fra Rousseau til Broström af Jette Rantorp – Hvor der indgår et kapitel af Alexander Sutherland Neill kaldet ”Frihed frem for alt”.

 

Pædagogiske tænkere af Piet Hein: Forskellige citater, som er udvalgt og ordnet efter pædagogikkens 7 forhold, altså:

Samfundssyn, menneskesyn, pædagogiske mål, pædagogiske principper, pædagogens rolle, tilrettelæggelse, metode.

 

 

 

Multisocialisering

Multisocialisering, også kaldet dobbeltsocialisering, er en overlapning af de to socialiseringer, nemlig primær- og sekundær socialisering. For at forklare multisocialisering vil vi komme ind på disse to former. Primær socialisering foregår gennem barnets signifikante andre, dvs. en betydningsfuld person. Familien er i denne proces den primære socialiseringsarena. Normerne og reglerne som barnet har med hjemmefra, formidles videre til barnet og foregår subjektivt (at man indblander sine egne meninger), men barnet oplever dem objektivt (hvor ens blik og meninger ikke er inklusive, dvs. at man beviser noget gennem facts). Hvis barnet er specielt knyttet til den bestemte person(f.eks. pædagogen), så gør det personens regler og normer til sine egne. Med tiden vil barnet udvikle sin egen identitet i forhold til det samfund det lever i og vil med tiden kunne forholde sig til andre mennesker i samfundet og forstå dem.

Den sekundære socialisering begynder ved mødet med institutionen, f.eks. Skoler, SFO, børnehave, vuggestuer o.l.. I denne del får barnet en viden om regler og normer, som gælder for lige nøjagtigt den position, man befinder sig i(eks. skolen). En udfordring igennem den sekundære socialisering kan være, at barnet under den primære socialisering allerede har dannet sin identitet, og at der ikke er overensstemmelse mellem den primære- og sekundære socialiseringsarenas regler og normer. Den vigtigste rolle som pædagog består så i, at kunne hjælpe barnet med at få styr på reglerne og normerne, for at barnet derefter kan danne sin egen rolle som individ.

Multisocialisering kommer i spil, fordi børn ikke er ret gamle, før de kommer i daginstitutioner. Det vil sige, at grænsen mellem primær- og sekundær socialisering ikke er lige så tydelig, som den har været tidligere. Derfor påvirker de to begreber hinanden. Den tredje socialisering sker gennem medier og de nye familiestukturer, idet børn præges gennem bøger, blade, tv og internet(o.a.) og skal desuden forholde sig til delefamilier m.v. Denne påvirkning sker ofte uden en pædagogs tilstedeværelse.

I denne model ses kombinationen af denne delte proces mellem barnet, familien, medier og den signifikante person i institutionen.

Multisocialiseringsmodel:

 

Kilder:

http://10rs1gruppe6.blogspot.dk/2010/09/socialisering.html>

http://www.gsweb.dk/lis/Paedagogik/Microsoft%20PowerPoint%20-%20Socialisering.pdf