Blogopgave d. 31. oktober 2012:

 

Hvem er de faste deltagere i mediepanikken?

 

De faste deltagere er blandt andet lærere, pædagoger, forældre og forskere/eksperter. Der er forskel på, hvordan familierne ser på brugen af medier i hjemmet og i fritiden. De forældreholdninger der findes er:

-          Den frigjorte familie, hvor medierne er naturlige og uden begrænsninger.

-          Den beskyttende familie, hvor der er reguleret i mediebrugen.

-          Den demokratiske familie, hvor mediebrugen er til debat og de unge præges til at bruge medierne fornuftigt, men ingen faste regler.

-          Den fællesskabssøgende familie, hvor forældrene støtter børnenes mediebrug, bare det ikke tager overhånd.

Kilde: Digital Dannelse af Lotte Nyboe, Frydenlund, 2009, side 110.

 

Andre har positiv holdning til mediebrugen, da de unge også får en del gode færdigheder ved for eksempel chat. Det kunne være:

-          Evnen til at tolke og udtrykke sig.

-          Hurtighed i kommunikation.

-          Evnen til at orientere sig.

-          Evnen til at reflektere.

-          Evnen til at færdes i skiftende sociale og kulturelle sammenhænge.

Kilde: Digital Dannelse af Lotte Nyboe, Frydenlund, 2009, side 138 - 139.

 

Links til artikler, debatter mv.:

http://videnskab.dk/kultur-samfund/nye-medier-er-ikke-farlige

http://www.youtube.com/watch?v=gfBdVnzDtKg

 

 

Hvad er forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogens arbejde? 

 

Den almindelige mening er det folk siger, når de taler om medier og alt det nye, der kommer (det er udokumenterede meninger). Det kan for eksempel være læserbreve, diskussioner på arbejdsplader etc.

Den faglige begrundede mening, er baseret på evidensbaseret forskning og dokumenteret viden.

I øvrigt er mediepanik ikke et nyt fænomen, allerede for 2000 år siden udtrykte både Sokrates og Platon bekymring over henholdsvis alfabetet, teater og digtnings dårlige indflydelse på ungdommen.